Vælg en side

Farvel til mennesker

Jeg har mødt utroligt mange mennesker på min vej, men alle har jeg også sagt farvel til. Jeg kan mærke at med tiden har jeg vendt mig til at sige farvel til mennesker jeg møder på min vej, men det mener jeg bestemt ikke er noget positivt. Med tiden har jeg sat et filter op og det gør at jeg ikke knytter mig til mange på min vej som jeg gjorde i starten, fordi jeg ved fra starten af at jeg kender dem på lånt tid. Jeg er stadig nysgerrig og ivrig efter at lære personer at kende og høre deres historie. Det sker også at nogle på min vej, når helt ind til mig og det gør det bare det mere svært at sige farvel og nogle siger jeg nok aldrig helt farvel til.

 

Verden bliver mindre eksotisk

Jo flere vandfald, grotter, bjerge, byer, templer og alt andet der følger med på en rejse jo mindre spænde bliver det. Når jeg har set 10 vandfald så er de ikke så interessante mere, de er stadig flotte og smukke, men begejstringen er langt fra den samme. Selv nogle gange når jeg sidder i en land kan jeg godt tænke “hvad fanden laver jeg her?” og derfor bruger jeg noget tid nogle gange på at lige tage et skridt tilbage og tænke over hvor jeg egentligt er og hvor fantastisk det er. Det er nemt at gøre det med at være rejsende til rutine.

 

Savn af venner og familie

Det kan godt være svært nogle gange at være væk fra familie og venner over længere tid, heldigvis hjælper internettet i forbindelse med kommunikation, men at side og snakke over PC’en bliver nu aldrig det samme som at side i samme rum. Der har også været flere perioder hvor jeg har haft hjemve og har haft lyst til at tage hjem, det er noget jeg bliver nød til at overkomme og heldigvis kommer det kun i perioder, ikke destro mindre er det ikke nemt.

 

Jeg ændre mig som person

Jeg vil som udgangpunkt mene at det har ændret mig som langtidsrejsende, til det bedre. Med det sagt er der også en bagside af det. Når jeg vender tilbage til familie og venner men ikke kan vise den nye side af mig. I bund og grund handler det nok om at have været opvokset i et forbruger samfund, vores kultur og haft vores værdier i luksus og det materielle men ikke så meget i oplevelser mm. At backpacke tager jeg jo netop og rejser på budget og kun køber det jeg har praktisk behov for, for at få rejsen og pengene til at holde så langt som muligt. Det gør med tiden at jeg har fundet ud af, at jeg faktisk ikke har brug for mere end det jeg har på ryggen og at de oplevelser jeg får er en hel del mere værd end den luksus jeg ellers havde. Derfor kan det også være svært at vende hjem til en kultur som og et samfund som jeg ikke længere føltes som en del af mig.

 

Intet hjem

Det kan godt være hårdt som langtidsrejsende at være på farten hele tiden og ikke at have et sted som er mit hjem hvor jeg kan koble helt fra. Det nærmeste jeg kommer på et hjem er nok mit telt og jeg kan godt mærke at når jeg har sat det op, ligge der sig en ro over mig, det er også en grund til at jeg aldrig har fortrudt at jeg tog det med, taget i betragtning hvor lidt jeg har brugt det.

 

Kæmper du med andre bagsider af at være rejsende eller kunne du forstille dig du ville komme til det?