Jeg kan huske da jeg var 18 år og havde fuldtidsarbejde, det havde jeg da overhovedet ikke lyst til, det var meget sjovt de første par måneder. Efterfølgende begyndte det at være en pinsel, men sådan var det jo og jeg lærte at ignorere den stemme inde i mig der sagde “Nej, det gider jeg ikke” jeg følte ikke jeg havde noget valg og jeg endte med at blive rigtig god til lukke af for min følelser og den indre stemme i mig. Hvis jeg brokkede mig eller sagde “Det gider jeg ikke” fik jeg blot at vide “Det er der ikke noget der hedder!”, “Sådan er livet”, “Sådan er det at være voksen”, “Tag dig sammen”,

Det er genialt eller helt gak (alt efter syns vinkel), at vi i et samfund lære at ingoere vores indre stemme og vores følelser, så vi kan sælge vores tid til et arbejds market, for at få penge…..

Det som skete for mig da jeg var ude at rejse var at jeg tog afstand fra den verden jeg kendte, samfundet og den tankegang og det føler jeg nu har været med til at sætte mig fri og samtidig også derfor det ikke er muligt for mig at komme tilbage til den normale hverdag, for nu ser jeg på den med et helt andet syn og det gør at jeg personligt mener at det var helt gak det jeg havde gang i og det tror jeg en del flere folk ville syntes hvis de ellers kunne se det udefra. Det er så svært (næsten umuligt?) når man lever i det at tage afstand og virkelig se hvad der forgår og derfor kan det være svært at komme hjem som rejsende.

Hvordan forklare du en fisk som lever i et akvarie at den kun er i et akvarie? - Det ved jeg ikke, men samtidig så er fiskens virkelighed i et akvarie ikke dårligere end den frisk i havet, det er kun fra fisken i havets synspunkt at den andens fisks virkelighed der er dårligere. Det er også derfor at når mange rejsende kommer hjem (inklusiv mig selv) så følte jeg mig ensom, jeg havde det svært og ikke kunne forklare min rejse til venner eller familie fordi de ikke har været ude at rejse og taget afstand fra det samfund (Akvarie) vi lever i. Det nærmeste de nok kommer er når de besøger andre akvarier i en uge eller to, men som stadig har tæt på de samme rammer.

Det er utroligt skræmmende at det har ændret mig så meget og det jo slet ikke noget jeg havde set komme. Det nemmeste ville helt sikkert være at gå tilbage til den normale hverdag, men hvis jeg fik valget på en eller anden magisk måde, så ville jeg ikke tage imod det. Jeg fortrækker havet istedet for akvariet selvom det er, sværere, mere hårdt og jeg har ofret en hel del ved det. Hvad ville du helst, akvariet eller havet? - Tænk over det…..