En god ven havde dagen forinden købt en båd for at bo på den og vi skulle sejle den til hans hjemby. Vi var 3 mennesker i alt og heldigvis havde vores 3’de mand lidt styr på hvordan vi skulle sejle den og han havde sejlkort med. Vi ankom til humlebæk havn om aften ved en 7 tiden, vi havde købt godt ind af mad og diverse så vi havde til turen. Jeg havde aldrig været ude at sejle før udover, lige en lille tur i roskilde fjord, så jeg glædet mig utroligt meget. Vi kom rimelig nemt ud af havnen og der gik ikke særligt lang tid før vi gyngede op og ned imod det jeg vil kalde store bølger. Vi sejlede med motor imod bølgerne hvilket gjorde at vi gyngede godt og ret tit slap fronten efter en bølge hvorefter båden nærmest faldt et lille stykke og så ramte vandet igen med et klask og så skulle der holdes fast. Det blæste rigtigt godt og var ved at blive mørkt, jeg var glad for vi havde vores 3’de mand der havde lidt styr på hvad vi lavede for det vejr vi var ude i ville jeg på ingen måde have kastet mig ud i. Der var kom bølger op til halvanden meter og der skulle virkelig holdes fast nogle gange. Der var også få gange hvor jeg gik i panik et par sekunder da vi begyndte at få bølger fra siderne og vi nærmest blev kastet rundt.

DSC03352

 

Vi besluttede os for at prøve og nå til en havn længere henne end den ellers planlagte havn. Det lykkedes os og ved en 12 tiden om natten sejlede vi ind i en havn for at ligge til for natten. Der var ingen af os som kendte havnen og det var mørkt, så derfor svært at se det helt store. Vi sejlede ind i havnen med en smule fart, men så gik motoren ud da den blev sat i bark gear så vi var 2 mand der røg op forand for at skubbe os væk fra træstolper og alt andet vi var ved at sejle ind i. Jeg vil ikke sige det gik godt men det gik, imens løb jeg frem og tilbage i pendul fart for at prøve at starte motoren igen. Vi fik nogen lunde styr på det og så fandt vi en plads hvor vi skulle imellem 2 træstolper, vi var dog ikke helt sikre på om der var plads nok, men med lidt god vilje fik vi vrikket båden igennem. Vi fik bundet båden til så den ikke kunne komme nogle vegne og så gik vi ned i båden. Der var en del ting som var fløjet udover det hele så vi fik lige fjernet det værste og så blev det til noget rugbrød med pålæg hvorefter vi lagde os til at sove.

DSC03335

Næste dag vågnede vi og skulle have noget brandstof, så vi gik en lille kilometer og købte 25 liter diesel som vi bar ned til båden og fyldte på, så turen kunne gå videre. Som vi var igang med at gøre klar til at tage afsted kom der en båd ind lige ved siden af os, en stor først med et par svenskere og så lige pludselig kom der en mindre båd susende imellem os og den anden båd inde i havnen, de havde alt for meget fart på og de prøvede at få startet motoren igen men uden held de råbte til hinanden og de styrede lige imod en træbro inde på havnen, vi kunne ikke gøre så meget og ventede nærmest på at det ville gå galt for dem, men heldigvis var deres båd ikke så stor så trods den høje fart kunne de sætte med hænder og fødder i en helt anden grad end hvad vi kunne. Det var nu rart at se vi ikke var de eneste som lavede sådan noget.

DSC03341

Da vi kom ud fra havnen igen var der stadig en del bølger men ikke noget slemt i forhold til aften før, jeg tror også vi vendte os til at det hele gyngede lige udover den nye ejer af båden som måtte stikke hovedet udover siden og kaste op et par gange. Vi sejlede de næste 12 timer udover et lille pitstop på en times tid og vi nåede imod alle forventninger at komme hele vejen til vores destination på samme dag. Der ligger en bro i roskilde fjorde som vi skulle nå at komme igennem inden solnedgang og vi nåede lige at komme med sidste gang den åbnede så vi kunne ligge til i Frederikssund hvor vi efterfølgende slog cockpit teltet op og så kom der en god kamerat forbi og så fik vi et par øl og så var der ellers dømt hygge på båden med godt selskab og højt humør!

DSC03368